Joost El ApS udvider med helt ny afdeling og nye kompetencer
Udvikling: Netværksbaseret sikring og overvågning af bygninger er et område i vækst, og nu har Joost El ApS sikret sig kompetencer på området ed at opkøbe en anden lokal virksomhed.
Mulighederne er nærmest ubegrænsede, og markedet er i vækst. Netværksbaserede kameraer kan med intelligent software, og den korrekte opsætning give ejerne af en bygning mange forskellige muligheder for at bruge de gemte data fra kameraet.
Her taler vi ikke blot om overvågning, som et værn mod hærværk og indbrud.
“Vi har købt SKHWeb, som Søren krogh fra Boestofte har stået bag i mange år, og med Sørens ISO-godkendelse og kompetencer har vi nu startet en helt ny afdeling under Joost El ApS, som hedder Sikring og Teknik,” fortæller Carsten Joost, der tilbage i 2005 grundlagde el-installatør-virksomheden i Rødvig.
Er du interesseret i et uforpligtende tilbud på sikring af dit hjem eller dine erhvervslokaler, så tøv ikke med at kontakt os i dag på 56 50 68 69 eller info@joost-el.dk.
Nyt område
I dag har han over 10 ansatte, og med den nye afdeling kan han nu tilbyde nogle helt andre professionelle netværksløsninger indenfor kamera-overvågning og adgangskontrol til bygninger.
Carsten Joost er rigtig glad for, at han nu kan tilbyde professionelle løsninger indenfor et område, hvor Joost El ikke har været så stærk hidtil.
“Vi har forsøgt os, men jeg må ærligt indrømme, at det har været lidt for uprofessionelt funderet, og nu kan vi pludselig tilbyde og lave det hele, ” fortæller Carsten Joost.
ISO Certificering
En ISO certificering betyder at en virksomhed har implementeret et kvalitetsledelsessystem indenfor en eller flere standarder.
Mulighederne er mange
“Med den nye afdeling og Søren Krogh som medarbejder kan vi nu tilbyde ledningstræk og etablering af el-installationer, som har været lukket land for os hidtil. Derfor ser jeg en stor synergi for kunderne, som vil gøre det billigere og nemmere for de enkelte, da netværksbaseret overvågning og adgangskontrol i den grad er et område i vækst,” fortæller Carsten Joost.
Samtidig har Joost El fået udvidet sit kundekartotek, da SKHWebs kunder er fulgt med Søren Krogh over til Joost El Sikring og Teknik.
“Det er en win-win aftale for os alle det her,” siger en glad Søren Krogh.
Så er du interesseret i et uforpligtende tilbud på sikring af dit hjem eller dine erhvervslokaler, så tøv ikke med at kontakt os i dag på 56 50 68 69 eller info@joost-el.dk.